Når teknologi virker i praksis
Hvordan kan teknologi implementeres, så den faktisk skaber værdi i rengøringsbranchen?
Det spørgsmål blev gjort meget konkret på Branchedagen 2026, da Lone Højgaard
Petersen fra Faxe Kommune delte hendes erfaringer med robotter i rengøringsdriften. Her handlede det ikke om store visioner eller ny teknologi for teknologiens skyld, men om når teknologi virker i praksis med erfaring fra hverdagen: Fra den første robot, der havde sine udfordringer, til en drift med omkring 430 robotter.
Faxe Kommunes erfaring viser, at rengøringsrobotter først skaber værdi, når de passer til opgaven, medarbejderne bliver inddraget, og teknologien får tid til at blive en naturlig del af den daglige drift.
Det kræver test, oplæring og en villighed til at justere undervejs. Men når det lykkes, kan teknologien både frigøre tid, forbedre arbejdsmiljøet og give en bedre rengøringskvalitet.
Læs også om første branchedag i 2020 her: Rent Digitalt var en ren succes.
Opsummering
Rengøringsrobotter virker ikke bare, fordi de bliver købt. De virker, når de bliver implementeret rigtigt.
Faxe Kommunes erfaring viser, at succesfuld teknologi i rengøringsbranchen kræver:
- At løsningen passer til den konkrete opgave
- At medarbejderne bliver inddraget tidligt
- At teknologien testes i praksis, før den skaleres
- At robotterne bliver en del af hverdagen, ikke et ekstra projekt ved siden af
Kort sagt: Digital transformation handler ikke kun om robotter. Det handler om at få teknologi, mennesker og drift til at arbejde sammen.
Start med virkeligheden, ikke teknologien
Det første step er afgørende, og det er ikke at gå direkte ud og kigge på teknologien. Kig på driften først. Eller sagt på godt dansk: Find ud af, hvor skoen trykker.
Som Frantz Furrer sagde til Branchedagen i sit oplæg med Bjarne Overgaard:
“Man vælger et system eller en robot, før man helt klart har defineret sit problem.”
Den pointe blev meget konkret i Lone Højgaard Petersens oplæg fra Faxe Kommune. Kommunens rejse med rengøringsrobotter begyndte nemlig ikke med en perfekt løsning. Den begyndte med “Fru Cleaner”, en robot fra et innovationsprojekt, som fungerede fint i en hal, men fik det svært, da den blev flyttet til en skole.
Som Lone fortalte:
“Den klarede sig egentlig godt ude i Dalbyhallen, hvor den var i trygge rammer og gummigulv. Det var helt fantastisk. Men da vi flyttede den på Nordskovskolen, der blev hun ret sær. Hun begyndte at spise måtter.”
Fru Cleaner blev ikke den store succes, men erfaringen skabte stadig nysgerrighed på, hvad robotter kunne gøre for rengøringen. Da Faxe Kommune senere fik en bevilling til robotbaseret rengøring, blev spørgsmålet derfor ikke bare, hvilken robot der var mest avanceret, men hvilken løsning der passede bedst til driften.
På en messe fik Lone øje på en robotstøvsuger, og her begyndte løsningen at give mening. For i Faxe Kommune var gulvarbejdet en af de opgaver, der sled på medarbejderne, og den største gevinst lå ikke i gulvvask, som typisk kun blev udført en gang om ugen. Den lå i fejning og støvsugning, som var en daglig opgave.
Som Lone forklarede:
“Støvsuge gør vi hver dag, eller fejer hver dag.”
Derfor blev robotstøvsugerne den løsning, der passede bedst til behovet. De kunne overtage en del af det gentagne, fysisk belastende arbejde, frigøre tid og samtidig give en mærkbar forbedring i hverdagen.

Start derfor med at finde de steder i driften, hvor behovet er tydeligt, og hvor gevinsten er realistisk. Det kan både være teknologiske tiltag i den fysiske rengøring og digitale tiltag i planlægning, dokumentation eller administration.
Teknologi-tiltag kan give mening ved:
- Opgaver, der gentages ofte
- Opgaver, der tager meget tid
- Arbejde, der slider fysisk på medarbejderne
- Store eller ensartede arealer, hvor robotter kan arbejde stabilt
- Lokationer, hvor en test kan afgrænses tydeligt
- Arbejdsgange, hvor medarbejderne hurtigt kan mærke en forskel
Digitale tiltag kan give mening ved:
- Processer med mange manuelle trin
- Områder, hvor der ofte mangler dokumentation
- Steder, hvor fejl eller afvigelser ofte opstår
- Opgaver, hvor data kan give bedre overblik
- Planlægning, tidsregistrering, kvalitetssikring eller rapportering
- Arbejdsgange, hvor information i dag deles på papir, mail eller manuelt
Pointen er ikke at starte med den mest avancerede løsning, men med det sted, hvor behovet er tydeligt, løsningen kan testes, og gevinsten kan mærkes i hverdagen.
Medarbejderne skal med fra starten
Når ny teknologi skal implementeres i rengøringsdriften, er det sjældent selve maskinen, der afgør, om projektet lykkes. Det gør måden, den bliver taget imod og brugt på.
Derfor er medarbejderinddragelse afgørende. Hvis medarbejderne ikke forstår, hvorfor teknologien bliver indført, kan den hurtigt blive opfattet som en forstyrrelse eller en trussel i stedet for en hjælp i hverdagen.
Det var også en af de centrale pointer i Kärchers oplæg. En robot kan være en god investering, men kun hvis den faktisk bliver brugt rigtigt.
Som Brian Sjællænder og Rasmus Engsvang formulerede det:
“Den dyreste maskine er den, der står nede i kælderen og ikke bliver brugt.”

Kärcher's oplæg om Succesfuld transformation med robotter af Rasmus Engsvang og Brian Sjællænder til Branchedag 2026
Lone fra Faxe Kommune havde samme pointe. Her blev robotterne ikke bare sat ud i driften fra den ene dag til den anden. Før den store udrulning startede kommunen med en testskole, hvor medarbejderne fik tid til at prøve robotterne af, stille spørgsmål og vænne sig til den nye arbejdsgang.
Som Lone fortalte:
“Vi startede med en testskole, hvor de fik lov til at lege og afprøve og komme med deres input og deres negativitet.”
Det skabte ikke kun bedre oplæring. Det skabte også ejerskab. I Faxe Kommune fik robotterne endda navne som Molly, Lotte, Lone og Marianne.
Det er et lille eksempel, men det siger meget. Når medarbejderne begynder at tale om robotterne som en del af hverdagen, er teknologien ikke længere bare noget nyt, der er blevet sat ind udefra. Den er blevet en del af arbejdsgangen.
For implementering handler ikke kun om oplæring i knapper og funktioner. Det handler også om tryghed, ejerskab og forståelse for, hvorfor teknologien er en del af arbejdet.
Det er dér, teknologien begynder at skabe værdi.
3 trin til at gøre teknologien til en del af hverdagen
Når ny teknologi skal implementeres, handler det især om tre ting:
- Forklar formålet
Medarbejderne skal vide, hvorfor teknologien bliver indført, og hvilke opgaver den skal understøtte. - Giv tid til at teste
Start småt, og lad medarbejderne prøve løsningen af, stille spørgsmål og komme med input, før den bliver en fast del af driften. - Følg op i hverdagen
Sørg for oplæring, tydeligt ansvar og løbende justeringer, så teknologien ikke ender som noget ekstra, men bliver en naturlig del af arbejdsgangen.
Robotter tager noget af det, der slider
Robotter i rengøringen handler ikke kun om at spare tid. De kan også være et værktøj til at passe bedre på medarbejderne.
I Faxe Kommune var en af de store gevinster, at robotstøvsugerne kunne overtage en del af det gentagne gulvarbejde. Fejning og støvsugning er opgaver, der udføres igen og igen, og som over tid kan belaste kroppen.
Når robotterne tager en del af det gentagne arbejde, kan medarbejderne bruge deres kræfter på andre opgaver, hvor deres faglighed og vurdering stadig er nødvendig.
Det betyder ikke, at robotterne overtager hele arbejdet. De overtager noget af det, der slider.
Og det kan få betydning på længere sigt. Som Lone sagde i slutningen af sit oplæg:
“Hvis vi ikke gør det her, kommer det nok bare til at ligge på en anden konto i form af fravær og nedslidning.”
Derfor bør robotter ikke kun vurderes som en økonomisk investering. De bør også vurderes som en investering i arbejdsmiljø, fastholdelse og en mere holdbar hverdag for rengøringsmedarbejderne.
Test småt, lær hurtigt og skalér derefter
Ny teknologi skal ikke bare implementeres. Den skal afprøves, tilpasses og forankres.
Start derfor med en afgrænset test, før løsningen rulles bredere ud.
Brug testen til at finde ud af:
- Virker løsningen i den konkrete drift?
- Sparer den den tid, I forventede?
- Giver den bedre kvalitet eller arbejdsmiljø?
- Hvad siger medarbejderne?
- Hvad skal justeres, før løsningen skaleres?
Og husk: Hvis testen viser, at løsningen ikke passer til opgaven, er det også en vigtig læring.
Som Bjarne og Frantz nævner: “Det er ikke en skam at stoppe. Man kan godt ende med at sige: Det her var ikke det, vi troede, så derfor stopper vi.”
Bjarne Overgaard til hans og Frantz Furrers oplæg om Business cases til Branchedagen 2026
Skalér først, når teknologien fungerer i praksis, og når både drift, medarbejdere og ledelse ved, hvordan den skal bruges.
Når næste skridt skal give mening i praksis
Rengøringsrobotter kan skabe værdi i hverdagen, men kun når de bliver valgt og implementeret med udgangspunkt i den konkrete drift.
Faxe Kommunes erfaring viser, at det ikke handler om at købe den mest avancerede teknologi først. Det handler om at finde det sted, hvor behovet er tydeligt, hvor medarbejderne kan være med, og hvor løsningen kan testes i praksis.
Når teknologien passer til opgaven, kan den både frigøre tid, forbedre arbejdsmiljøet og gøre rengøringen lettere at planlægge og følge op på.

I tvivl om, hvor du skal starte?
Hos CleanManager hjælper vi rengøringsvirksomheder med at få bedre overblik over planlægning, tid, opgaver og drift.
Book et kort møde på 15 minutter, hvis du vil have hjælp til at finde ud af, hvor digitale værktøjer kan gøre størst forskel i din hverdag.
FAQ om rengøringsrobotter i praksis
Hvordan kommer man i gang med rengøringsrobotter?
Start med at kigge på driften, ikke teknologien. Find de opgaver, der gentages ofte, tager meget tid eller slider fysisk på medarbejderne. Først derefter giver det mening at undersøge, hvilken robot eller digital løsning der passer til opgaven.
Hvor giver rengøringsrobotter mest mening?
Rengøringsrobotter giver ofte mest mening på opgaver, der gentages dagligt, og hvor der er tydelige arealer at arbejde på. Det kan for eksempel være støvsugning eller gulvrengøring på skoler, institutioner, kontorer, haller eller andre større områder.
Hvorfor er medarbejderinddragelse vigtigt?
Tager rengøringsrobotter arbejdet fra medarbejderne?
Ikke nødvendigvis. Robotter kan overtage dele af det gentagne og fysisk belastende arbejde, men der er stadig brug for medarbejdernes faglighed, vurdering og opmærksomhed i rengøringsopgaven.
Kan rengøringsrobotter forbedre arbejdsmiljøet?
Ja, hvis de bruges rigtigt. Når robotter overtager dele af det gentagne gulvarbejde, kan det mindske fysisk belastning og give medarbejderne bedre mulighed for at bruge deres kræfter på andre opgaver.
Hvorfor bør man teste teknologien først?
En test viser, om løsningen faktisk fungerer i den konkrete drift. Den giver mulighed for at måle tid, kvalitet, medarbejderoplevelse og praktiske udfordringer, før teknologien rulles ud bredere.
Hvad gør man, hvis testen ikke virker?
Så er det også en vigtig læring. Det er bedre at stoppe eller justere en test tidligt end at fortsætte med en løsning, der ikke passer til opgaven eller hverdagen i driften.
Hvad er det vigtigste for at få succes med rengøringsrobotter?
Det vigtigste er, at løsningen passer til behovet i driften. Rengøringsrobotter skaber først værdi, når opgaven er tydelig, medarbejderne er med, og teknologien bliver en naturlig del af hverdagen.